Dampbremse og Inddækning

Dampbremse
For at dampbremsen skal have nogen funktion, skal den udføres "lufttæt".
Dette betyder, at alle gennemføringer skal sikres med inddækninger.

 
Dampbremse
Figur 1: Dampbremse

Ved inddækning mod lodrette begrænsninger føres dampbremsen op forbi
isoleringen og afsluttes minimum 100 mm over overkantisolering.
Ved inddækning af ovenlys skal dampbremsen føres op ad blændkarm og ovenlyskarm.
Hvor tagafløb, aftrækshætte eller faldstammeudluftning føres gennem
dampbremsen, inddækkes med en dampbremseplade med gummivulst.
Dersom der ikke indbygges en dampbremse, skal der sørges for, at der ikke
trænger rumluft op i isoleringsmaterialet (konvektionsluft).
Dette undgås ved strimling af alle elementsamlinger samt alle gennemføringer.
 
Inddækninger
De viste detaljer er principløsninger.
Modløb ved inddækningsdetaljer bør undgås.
Ved lodrette begrænsninger anvendes en 30 x 60 mm mineraluldstrekantliste under understrimlen.
Overstrimlen kan anbringes enten under eller over overpappet - det sidste
anbefales.
Det er vigtigt, at over- og understrimlerne er effektivt påsvejst, og højden på
strimlerne er rigtig.
 
Bredde på over- og understrimler er følgende:
Som overstrimmel skal anvendes en 330 mm bred strimmel.
Som understrimmel skal anvendes en 200 mm bred strimmel.
Ved alle inddækninger skal overstrimlen føres minimum 150 mm over færdig
tagflade.
Ved forkanter med fald bort fra disse, kan inddækningshøjden reduceres til minimum 100 mm over færdig tagflade.Inddækningshøjde
Figur 2: Inddækningshøjde
Sidst opdateret 2007-07-02 |  Print this page Print this page |  E-mail this page E-mail this page
E-mail this pagex


To


From


Subject


Other