Bitumenegenskaber
Bitumens diffusionsmodstand (Z-værdi) ved stuetemperatur er ca. 250 m² s
GPa/kg pr. mm tykkelse for de fleste rene bitumener.
Diffusionsmodstanden bliver ca. halveret for hver temperaturstigning
på 25-30°C.
Kubisk termisk udvidelseskoefficient er omtrent ens for alle bitumener og lig med:
6,1 x 0,0001 m3/m3 C i området 15-200 °C.
kJ/kg °C
1,67 ved 0° C
1,93 ved 100 °C
2,18 ved 200 °C
2,39 ved 300 °C
W/m/m2C
0,16 ved 0 C
0,15 ved 70 C
For de rene bitumener varierer massefylden fra ca 0,98 til 1,09 g/cm³ ved stuetemperatur.
For de filleriserede (tilsat fyldstof) overflader er densisteten væsentligt højere (ca. 1,3 g/cm³).
Viskositeten er et mål for, hvor tyktflydende et materiale er og måles i Pa x S
(eller mPa x S). Viskositeten kan benyttes til at bestemme effektbehov til
pumpning af de flydende bitumener eller for de kolde bitumeners vedkommende til vurdering af forskydningshastigheder (koldflydning) ved kendte kraftpåvirkninger (tagpapper på skrå/lodrette flader) eller bestemmelse af kraftpåvirkninger ved kendte forskydningshastigheder (funderingspæle o.l.)
Fortyndet svovlsyre og andre uorganiske syrer og salte virker ikke nedbrydende
på bitumen selv efter lang tids påvirkning. Derimod angriber salpetersyre og
koncentreret svovlsyre bitumen.
Bitumen angribes ikke alvorligt af alkalier ved stuetemperatur. Enkelte
bitumentyper angribes - emulgeres - i kontakt med alkalier ved forhøjede
temperaturer.
En del organiske syrer, for eksempel mælkesyre og organiske opløsningsmidler,
angriber bitumen og kan opløse den.